VVS-Eksperten får større lokaler og ny afdelingschef
Holstebroafdelingen i Mejerup har i den seneste tid gennemgået en større ansigtsløftning. Butikken er blevet 200 m2 større og fået ny og indbydende front. Samtidig er Lars Nyberg Nielsen tiltrådt som ny afdelingsleder.
Hos VVS-Eksperten.dk siger de, at det går stærkt på grund af stigende efterspørgsel. Det er også tilfældet i afdelingen i Mejrup, hvor man har været nødt til at udvide de gamle lokaler. "Der er ganske enkelt ikke nok plads til alle de varer, kunderne spørger efter" fortæller Lars Nyberg Nielsen.
Nye lokaler - nye muligheder
Med de nye lokaler bliver der mere plads. "Nu bliver det muligt at få flere produkter i udstillingen", fortæller Lars Nyberg Nielsen. "Før var der mange mindre rum, som gjorde, at butikken virkede en smule kaotisk. Nu er der tre rum, hvor der er masser af plads til produkterne. Vi tilslutter blandt andet en brændeovn og et pillefyr op, så kunderne kan se, hvordan det ser ud, når de er sat til", fortæller den nye afdelingsleder.
Erfaren afdelingsleder
Og det er en rutineret herre, der kommer til at stå for driften af butikken. Lars Nyberg Nielsen har tidligere arbejdet som VVS-medarbejder hos en stor, dansk vindmølle producent og som chef i et stort byggemarked. Direktør for VVS-Eksperten.dk, Allan Elgaard, er glad for den nye afdelingsleder: "I Lars får vi en særdeles engageret medarbejder, som både fagligt og personligt er i topklasse. Han har arbejdet rigtigt meget med fjernvarme, naturgas og oliefyr, og man kan mærke han virkelig brænder for pillefyr, Solenergi og varmepumper, som er vores kerneprodukter ".
Højt niveau hos kunderne
I løbet af indkøringsperioden har afdelingslederen både stiftet bekendtskab med kunderne og kollegaerne. Og der er mærkbar forskel i forhold til det tidligere job i et byggemarked: "Jeg er meget imponeret over kundernes viden om VVS. Hos VVS-Eksperten.dk er der rigtigt mange kunder, hvor man kan mærke, at de er vant til at lave komplicerede VVS-installationer. Fra byggemarkedet er jeg vant til at bruge en halv time på at forklare de mest simple ting.
Og de nye kollegaer får også et venligt ord med på vejen: "Hos vvs-eksperten er der en enorm viden. Man kan tydeligt mærke at kollegaerne er fagfolk. De ved virkeligt meget alle grenene inden for VVS".
Kort om VVS-Eksperten.dk
Med 19 afdeling fordelt over hele Danmark er VVS-Eksperten.dk en af de største VVS-kæder i Danmark med handel til professionelle og private. Kæden har hovedsæde i Hedensted mellem Vejle og Horsens. I løbet af efteråret åbner VVS-Eksperten.dk en svensk afdeling, der kommer til at ligge i nærheden af Malmö.