Sådan kommer du nemmest i gang med at strikke!

Har du længe drømt at sidde med en kop te og et strikkeprojekt i hænderne? Så har du det som næsten en tredjedel af danskere, der efter coronanedlukningen ikke kunne få nok af strik og garn. Men i begyndelsen kan det være mere stressende end afstressende at skulle holde styr på masker og rundpinde. Her giver vi et bud på den bedste fremgangsmåde.

Nørkleriet

Garn til dit behov

I begyndelsen af din strikkekarriere er det vigtigt at vælge noget let garn i en relativt lys farve. På den måde kan du nemmere se maskerne i garnet og holde bedre øje. Nogle ville måske foretrække et mørkt garn, så man netop ikke kan se de fejl, man kan komme til at lave.

Hos Nørkleriet findes merino garn og strikkeopskrifter, der hører til, hvilket er et godt nybegyndergarn. Extrafine Merino 120 er et blødt og fluffy garn af merinould, som er elastisk og derfor nemmere at strikke med. Garnet er oplagt til alt fra huer til tørklæder, da det ikke kradser.

Vælg strikkeopskrifter med omhu

Medmindre du er et naturtalent, der kan strikke frit, får du højst sandsynligt brug for strikkeopskrifter. Der findes utallige strikkeopskrifter til nybegyndere, så man ikke får sved på panden fra starten af. Det kan være strikkeopskrifter til sweatre, sjaler eller alpehuer som set hos Nørkleriet. 

Det kan være kompliceret at læse strikkeopskrifter, men heldigvis findes der guides og videoer, som kan give dig en kærlig hånd. Et godt tip er dog at vælge strikkeopskrifter, du rent faktisk synes er sjove at strikke. Man kan hurtigt gå død i at strikke en karklud! 

Den rigtige størrelse strikkepinde

Det vil som oftest fremgå af strikkeopskriften, hvilken størrelse strikkepinde, der er behov for. Som udgangspunkt er det en god idé at begynde med strikkepinde på 4 eller 5 mm. På den måde strikker man store masker, så det er nemmere at holde styr på, hvor langt man er nået. Samtidig går det også lidt hurtigere. Det er en god idé at vælge strikkepinde af træ eller bambus, da de er lette og nemme at holde på.

Husk ekstraudstyr

Når du har garn, strikkepinde og opskrift, er du næsten i mål. For det kræver lidt værktøj at komme i gang med strik. Hav derfor et målebånd, en saks til at klippe enderne af garnet af, og sidst men ikke mindst, maskemarkører. Maskemarkører er små ringe, som hjælper dig med at holde styr på, hvor du er i processen.

Kategorier