Lad de ledige finde deres egne kurser!

Den tid hvor man satte ledige til at bygge spaghettitårne er gudskelov ved at være forbi og kommunerne er nu begyndt at lytte mere til de ledige, når de kommer med et kursustilbud, som de mener, vil kunne styrke deres kompetencer og få dem tilbage i arbejde.

Kommunerne ringer selv - på vegne af de ledige

Det oplever MedieMarketing.dk som arrangerer online marketing kurser til både virksomheder, iværksættere og ledige. "Da vi begyndte at tilbyde vores kurser, var de i første omgang tiltænkt iværksættere og marketingfolk i virksomheder. Men i løbet af kort tid begyndte også kommunerne at vise deres interesse," fortæller Martin Bengaard fra MedieMarketing.dk.

"Vi oplever at de ledige selv finder et kursus, de mener der er relevant for at kunne komme i betragtning til et arbejde og kommunen i stigende grad lytter til deres ønske, hvis de også mener at det giver mening," fortæller Martin Bengaard.

Virksomhederne kan også få noget ud af de kreative ledige

Som virksomhed kan det også bidrage positivt til forretningen, at få en medarbejder, som har nogle andre kvalifikationer. Martin Bengaard giver her en case på, hvordan det kan styrke den lediges kompetence og samtidig bidrage til virksomheden:

"Lad os tage vores hjemmesidekurser i WordPress. Rigtig mange virksomheder har i dag en WordPress hjemmeside, men mange af dem har ikke selv kompetencer til at vedligeholde og opdatere den.

Lad os antage at virksomheden søger en kontorassistent eller bogholder. Én af ansøgerne er Tina, som har været på vores WordPress kursus og har lært hvordan man vedligeholder en hjemmeside. Det er ikke en del af jobbeskrivelsen, men lige pludselig står virksomheden og kan et helt andet problem løst, hvis de ansætter Tina.

Det kan f.eks. bidrage med stigende omsætning, bedre kundeservice og større fokus på f.eks. nye produkter, hvis virksomheden begynder at bruge deres hjemmeside aktivt i deres markedsføring. Disse ting ville virksomheden have skulle købe sig til, hvis de ikke havde ansat Tina."

Flere kurser på tegnebrættet

Efter den store succes med de første kurser har MedieMarketing.dk valgt at udvide deres udbud markant. Der har bl.a. været efterspørgsel på nogle udvidede WordPress kurser, kurser i søgemaskineoptimering og kurser i at opsætte webshops.

"Vi følger med vores kursisters efterspørgsel og dermed er både vores nuværende kursister og de ledige med til at designe deres egen uddannelse," forklarer Martin Bengaard, der meget gerne lytter til hvilke kurser de ledige gerne vil på, for som lille virksomhed er det ikke altid nødvendigt at der er 20 deltagere på kurset for at det er attraktivt at gennemføre.

Kategorier