Forskellen på et løbehjul og et trick løbehjul finder du her

Når man taler om løbehjul florerer begreber som:

  • - Trick løbehjul
  • - Transport løbehjul
  • - Freestyle løbehjul
  • - Løbehjul med 3 hjul

Hvis du ikke er 100% sikker på hvad der gemmer sig bag ovenstående begreber - så læs med her.

Trick løbehjulet har små hjul

Et trick løbehjul, bruges som ordet siger til at lave tricks på. Det har små hjul, som for de erfarne løbere skal have "alu kerne" indeni så det tåler ekstra mange hops. Det er ikke så specielt godt at køre frem og tilbage til skole på - da de små hjul ikke kan køre så stærkt. Det er bedst på jævnt underlag, ramper og store pladser. Til gengæld, går det ikke sådan lige i stykker fordi du tager mange hop ud over kantstenen, hen over rampen osv. Det er bedst hvis styret ikke kan højdejusteres - det gør det mere robust. Der findes nogle enkelte undtagelser herfor. Et Trick løbehjul kan ikke foldes sammen (eneste undtagelse er et Razor pro).


Transport løbehjulet har store hjul

Vil du gerne have et højt tempo? F.eks. køre frem og tilbage til skolen eller arbejde? Så skal du kigge efter løbehjul med store hjul. De store hjul, gør at du kører let hen over ujævnheder som kan være i asfalten. Bemærk, de fleste transport løbehjul kan foldes sammen, så de er lette at have med i bussen og toget. Det gør dem velegnede til bykørsel. Husk lige, at transport løbehjul SLET IKKE egner sig til tricks. Jo måske nogle enkelte gange. Men de rasler simpelthen fra hinanden. Det er de slet ikke bygget til.

 

Freestyle løbehjul kan både have små og store hjul

Mange bruger ordret freestyle som et andet ord for trick. For at være helt sikker, skal finde ud af om løbehjulet skal bruges på en bane med asfalt - eller det f.eks. er på jord og ujævnt underlagt, såsom en BMX bane. Er det sidstnævnte, har freestyle løbehjulene nemlig luftdæk med store hjul på 12 tommer og bygget endnu mere solidt end trick løbehjulene.

 

Løbehjul med 3 hjul er det sjov og motion

Den sidste kategori, er et nyt fænomen fra USA, som udgangspunkt er til motion og transport. Men i enkelte tilfælde ser man også der bliver lavet tricks på de såkaldte trikke løbehjul. De 3 hjulede løbehjul er ikke kun forbeholdt børn - man ser i stigende grad de voksne køre rundt på dem - fordi de giver masser af god motion.

Vi håber du er blevet klogere på definitionerne af løbehjulene. For øvrigt kan du købe alle disse typer løbehjul på legehjulet.dk

Kategorier