Børn af misbrugere

• Forsiden > 
• Børn og unge > 
• Børn af misbrugere

Afhængighed er et enormt problem i Danmark. Vi har ikke et beredskab til at afhjælpe, forebygge og behandle i det omfang der er nødvendigt. Vi lever i en kultur hvor alkoholens betydning fremhæves ukritisk. Vores børn og unge vænnes til, at alkohol er en normal del af traditioner og den fælles kultur.
Samtidig har vi ingen viden om, hvad afhængighed er, og hvorfor nogle mennesker pludselig mister kontrollen over alkohol. Vi ved ikke, hvad vi skal stille op med de mennesker.

Der er stadig mange mennesker, der årligt dør af alkohol relaterede sygdomme, og hvert år fødes 400 børn med alkoholskader på grund af moderens alkohol misbrug. Konsekvenser ved vores frie holdning til alkohol, medicin og andre rusmidler er stadig tabubelagt, og så længe vi ikke kan tale om problemerne, kan de ikke løses. Afhængighed kaster en lang skygge ind i mange menneskers hverdag.

Og børnene, der vokser op i en familie hvor en eller begge forældre udvikler et afhængigt forhold til alkohol, er taberne i dette spil.
Det er i barndommen vores identitet og personlighed udvikler sig. Det er i barndommen, vi får redskaberne til at tackle konflikter og problemer. Det er i barndommen, vi danner en grundholdning til os selv, til andre mennesker og til livet.

En afhængig forælder kan ikke spejle barnets sande personlighed. Det betyder, at de fleste børn af alkoholikere ikke kender sig selv. De har et forvrænget og ofte stærkt selvkritisk og negativt selvbillede. De har svært ved at tro på deres eget værd, og får problemer både op gennem deres opvækst men også senere i livet med at være i fællesskaber og indgå i relationer.

Det har store konsekvenser for et barn at vokse op i en afhængig familie.
Det er skræmmende for et barn at opleve den personlighedsændring, der sker med en forælder, der indtager et rusmiddel. Barnet oplever, at det mister forældrenes opmærksomhed og omsorg. Kommunikationen bliver fjern og uvirkelig for barnet, og forælderen bliver utilgængelig. Barnet mister følelsen af at blive beskyttet.

I mit arbejde som familiebehandler gennem mange år er det blevet mere og mere tydeligt i hvor stort et omfang, afhængighed hos den ene eller begge forældre griber ind i et barns udvikling. For at udvikle den personlighed, de kompetencer og specielle gaver/talenter barnet har med sig, skal forældre kunne støtte, stimulere og beskytte barnets udviklingsproces.

De fleste børn af alkoholikere er blevet svigtet i forhold til deres egen personlige udviklingsproces. De har i stedet lært at klare en masse interne problemer i familien, og de har brugt energi og ressourcer på at få forældrene på fode.
Når forælderen ikke er i stand til at beskytte barnet, og barnet oplever, at forælderen heller ikke er i stand til at passe på sig selv, forlader barnet ofte sin egen barndom og presses ud i en modningsproces, som gør barnet i stand til at opføre sig som voksen over for sin egen far eller mor.

I de fleste afhængige familier bliver der vendt op og ned på ansvarsområder og roller. Det er ikke ualmindeligt, at barnet overtager voksenopgaver. Barnet mister sin uskyld, sin barndom og evnen til at mærke sig selv. I stedet kæmper barnet for sin familie og føler sig forpligtet til at hjælpe, fordi det er afhængig af, at mor eller far får det godt igen.

Det har store konsekvenser for barnet, og kan have endnu større konsekvenser senere i livet, hvis disse mønstre ikke bliver brudt.
Barnet oplever ofte, at det kun kan knytte sig delvist (eller måske slet ikke) til forældrene. Det bruger energi på at vurdere, hvordan den afhængige forælder lige har det i dag. Barnet har lært, at forælderen svinger følelsesmæssigt mere ekstremt end andre mennesker, og det kan få stor betydning for barnet, hvilken stemning forælderen er i. Den ene dag eller det ene tidspunkt på dagen vil forælderen måske være i stand til at imødegå barnet, og pludselig senere når alkoholen er på vej ud af systemet, falder humøret og stemningen bliver dyster og aggressiv. Barnet vil opleve at forældrene afviser barnet, når det søger hjælp eller trøst. Barnet oplever at blive mødt meget forskelligt, og det er uforudsigeligt, hvordan selv helt små ting i hverdagen bliver tacklet af forælderen.
Barnet mister tillid til at det vil få hjælp, og det regner ikke med at voksne kan hjælpe det.

Barnet vil blive bange for at knytte sig og i mange tilfælde vil det gå ud over forhold til andre voksne. Barnet vil forsøge at undgå at blive afvist eller skuffet og svigtet endnu engang, og derfor vil det forsøge at klare sig selv. Barnet bliver ængsteligt og virker uroligt og usikkert.

Uforudsigelighed og manglende struktur kan påvirke barnet til at forsøge at tage kontrol og styre forælderen. Barnet holder øje med hvordan, mor eller far opfører sig. Barnet tjekker hjemmets beholdning af piller, alkohol eller andre rusmidler, og ofte vil barnet enten komme til at få en rolle som den, der skal skaffe rusmidlerne, eller barnet vil skjule eller fjerne det, for at forsøge at hjælpe forælderen til at komme til fornuft. Mange børn hader at hente øl til far eller mor, men er bange for at komme i klemme. Mange afhængige kan blive ekstremt ondskabsfulde og aggressive, hvis de bliver nægtet deres stof.
Barnet laver årsagsforklaringer, hvor de giver sig selv skylden og ansvaret for konflikterne i familien, men det er ikke i barnets magt at ændre de virkelige årsager til konflikterne, hvilket bevirker at barnet oplever hjælpeløshed og magtesløshed. Det er voksnes ansvar at skabe en god stemning. Men de fleste børn i en afhængig familie forsøger at løfte stemningen enten ved at lade som om, de er gladere, end de reelt er eller ved at gøre forældrene tilfredse.
Familier med alkoholproblemer præges ofte af endeløse konflikter. Nogle af konflikterne optrappes i stedet for at løses, og mange børn oplever, at forældrene truer med vold, skilsmisse eller selvmord.

Et barn, der vokser op i en afhængig familie, mister den tilstrækkelige omsorg der skal til for at finde sin egen ro, for at udvikle sin identitet og selvværd.
Det er forældres opgave at spejle barnet hele vejen gennem barnets opvækst, så barnet kan lære at se sig selv og kan lære at håndtere følelser og derigennem udvikle sig i samspillet med andre mennesker.

Børn af afhængige forældre bliver medafhængige;
De fleste børn af afhængige forældre har et meget lavt selvværd, fordi den afhængige forælder har mistet evnen til at være nærværende og opmærksom ifht. barnets behov og følelser.

I stedet for at blive hjulpet til at udvikle sin egen identitet, udvikler de fleste børn en identitet, der bygger på en oplevelse af at have et stort ansvar for sin forælders liv og følelser. Barnet udvikler medafhængighed. Medafhængighed er en reaktion på afhængighed og kan defineres som tab af kontakt til egne følelser, behov og lidenskaber. Barnet begynder at føle sine forældres følelser, tolke forældrenes behov og oplever sig som skyldig og ansvarlig, når ting går skævt derhjemme.

Et barn af afhængige forældre trænes til at være i situationer, der er ubehagelige, utilfredsstillende og end dog farlige for barnet.
En afhængig forælder kan ikke bekræfte barnet i det, barnet oplever, fordi den afhængige enten er benægtende i forhold til, hvor stort et problem misbruget spiller, eller fordi forælderen er påvirket. Barnet der oplever med alle sine sanser, at forælderen er påvirket, bliver alene om sin oplevelse og ofte vil det lære at lade som om, situationer ikke er ubehagelige for at undgå forælderens reaktion. Den afhængige har et projekt, der i alt sin enkelthed går ud på at presse sine omgivelser til at acceptere misbruget og til at tale om det og opfatte misbruget som en normalitet. Derfor tror de fleste børn langt hen af vejen, at det som foregår i det alkoholiske hjem er normalt.

Et barn har brug for at forældre hjælper det til at se og tolke situationer.
Den afhængige forvrænger virkeligheden, og barnet bliver usikker på hvad, der er rigtigt og forkert. Barnet vokser op i et samspil, der er ustabilt og uforudsigeligt. Det er ikke mindre end en katastrofe for et barn, når det ikke kan tro eller reagere på sine egne fornemmelser. Vi skal bruge vores sanser, og vores fornemmelser og følelser til at guide os i forskellige situationer. Dette er forklaringen på, at mange børn af alkoholikere ikke er i stand til at beskytte sig selv, og ofte kan ende i usunde relationer og dårligt selskab. Barnet overhører signalerne og i stedet for at forlade ydmygende eller farlige situationer, bliver barnet til skade for sig selv. Desuden ender mange børn af afhængige senere hen i parforhold til alkoholikere eller andre former for afhængige, og svigtene forsætter.

En psykologisk beskrivelse af afhængighed.
Når afhængighed eksempelvis til alkohol eller medicin udvikler sig, mister den afhængige evnen til at deltage ligeværdigt og ansvarligt i relationer til andre mennesker. Det bliver ofte bemærket meget tidligt i forløbet i de nærmeste relationer nemlig af børnene og af en partner til den afhængige. Den afhængige bliver mere og mere selvoptaget. I stedet for at udvikle sig menneskeligt og personligt, eksempelvis igennem kriser og i livet i almindelighed, så går den afhængiges udvikling i stå og indimellem baglæns. Den afhængige bliver mere og mere barnlig.

Forklaringen på denne tilbagegang er blandt andet, at alkoholrusen medfører, at den afhængige ikke bearbejder oplevelser og følelser, men i stedet bedøver og sløver eller forstærker følelsesmæssige reaktioner.

I stedet for at tale med sine venner eller sin partner, når der er et problem, så vælger den afhængige at drikke for at fjerne smerten og uroen. Det "virker" for den afhængige.

Den afhængige bliver besat af den rus, som alkoholen eller medicinen giver. Den afhængige oplever, at rusen virker som en hjælp til at være i relationer til andre mennesker eller til at holde forskellige følelsesmæssige situationer ud. Derfor kan den afhængige ikke forstå omgivelsernes utilfredshed. Den afhængige kan stadig opleve at føle sig tæt forbundet med sin familie samtidig med, at der går mere og mere tid med at drikke eller at komme sig over drukture. Den afhængiges følelse af forbundethed til familien er en kunstig følelse. Virkeligheden er en anden.
Relationerne bliver dybt påvirket af den prioritering, den afhængige foretager sig. Den afhængige investerer ikke længere i familien eller i relationerne, og glider af på forpligtelser og ansvar i forhold til at få hverdagen til at køre.
Den afhængige ændrer personlighed. Man kan tale om en decideret Afhængig personlighed, som er karakteristisk for de fleste afhængige.
Den afhængige personlighed er blandt andet karakteristisk ved, at man mister interesse og lyst til at indgå i forpligtende forhold. Den afhængige prioriterer sin egen nydelse (det vil sige den rus-tilstand som et stof forårsager) frem for at gøre noget for andre.

Afhængighed til et stof, alkohol eller medicin kræver første pladsen i den afhængiges liv. Det har den konsekvens at børn, partner og venner ryger længere og længere ud i periferien. Børnene bliver nedprioriteret. Den afhængige forælder har problemer med at være nærværende og interesseret i barnet.
Den afhængige forandrer sin personlighed og bliver optaget af at forsvare sin ret til at leve sit liv på egne betingelser og ikke underlægge sig de forpligtelser, der skal til for at få relationer til at trives. Den afhængige ryger længere og længere ud i en stejl benægtelse af afhængigheden og dens konsekvenser, og familien bliver ofte involveret i manipulationer og ansvarsforflyttelser. Familien bliver splittet, fordi den afhængige ikke er i kontakt med virkeligheden. Familien oplever, at den afhængige svinger meget i sit humør og sindstilstand. Familien føler sig indimellem forlegen. Det bliver svært at planlægge noget, fordi den afhængiges sindstilstand og humør bliver mere og mere uforudsigeligt. Det rammer især børn. Børn har brug for forudsigelighed og struktur. Familiens traditioner, og værdier går mere og mere i opløsning i takt med at afhængigheden udvikles.

Hvad kan vi gøre for børn af afhængige?
Undersøgelser viser at der er en større forekomst af følgende symptomer og problemer hos børn af afhængige:

• Tilknytningsproblemer
• Lavt selvværd
• Mavesmerter og muskelspændinger
• Hovedpine
• Sengevæder
• Angst, tristhed og depressionslignede tilstande
• Høj grad af selvkritik
• Koncentrationsbesvær
• Motorisk uro
• Problemer med venskaber og nære relationer
• Identitetsproblemer
• Høj grad af kontrol over følelses udtryk
• Har svært ved at more sig.

Alle disse problemer er skabt i det uforudsigelige og ekstremt belastende miljø, som afhængigheden er skyld i.
De fleste børn der vokser op i en afhængig familie tror, at det er normalt. De tror, det er normalt at have ansvar for sin mor eller far og finder først senere ud af at de regler og normer, der beskytter forælderens ret til at misbruge, ikke nødvendigvis eksisterer i andre familier.
Det er alt afgørende for disse børn at finde ud ad, at de hverken er skyldige eller ansvarlige for deres forældres problemer eller liv. Det er nødvendigt for barnet at få forklaret, hvad afhængighed er, og hvad det gør ved en familie og ved børn, der har oplevet det. Det bliver også nødvendigt at få udviklet de områder i barnets liv og personlighed, som har stået stille på grund af omsorgssvigt.
Og det er aldrig for sent! Og det er min anbefaling at rådføre sig med fagpersoner, der kender til afhængighedsproblematikker. Eksempelvis er det ikke sikkert, at alle psykologer eller skolepsykologer har kendskab til den optimale behandling af børn med disse opvækstbetingelser.

Barnet, den unge eller det voksen-barn af en afhængig forælder har brug for hjælp til at opdage, at det ikke er selv er forkert, ellers vil sandsynligheden for at gentage barndomsmønstrene være det mest oplagte.